Michael Rachlin | Dragør Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale Venstre i Dragør

Publiceret

22. august
2017

Michael Rachlin

Michael Rachlin, redaktør. 47 år. Dragør


 


 


 


 


 


Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi jeg vil gøre en forskel.


Det lyder måske som en kliche, men hvis man har holdningerne, engagementet og ideerne, så har man også en forpligtelse. Vores demokrati – også vores lille lokaldemokrati her i Dragør – bliver kun drevet fremad, hvis der er nogen, som vælger at stille op.


Da jeg har stemt Radikale Venstre i det meste af mit voksne liv og været medlem siden 2000, var valget af parti ikke svært. Som man nok kan regne ud, kommer jeg nok aldrig til at vinde "Dragør-mesterskabet i partihopperi".


Jeg er 47 år og bor nær havnen sammen med min hustru, Britt, og vores to børn.


Min datter går på Dragør Skole Syd og min søn går på Køjevænget. Jeg er flittig bruger af vores dejlige badeanstalt, som jeg besøger året rundt. Ud over at være aktiv i Radikale Venstre, arbejder jeg som frivillig på Roskilde Festival og er med et lille kulturmagasin, der hedder Goldberg.nu. Vi har et hus i Skåne, så der tilbringer vi næsten alle vores ferier.


Jeg er uddannet journalist og har de sidste fire år arbejdet som selvstændig.


 


Mine mærkesager er:


-          Dragørs Skoler. Vi har alle forudsætninger for at få nogle af Danmarks bedste skoler. Vi skal have mere tillid til de ansatte. Og ressourcerne skal følge med – også når det handler om inklusion. Klassekvotienten SKAL ned.


-          Et åbent Dragør. Folk skal følge sig velkomne i Dragør – uanset, hvor man kommer fra, og hvilken baggrund man kommer fra. Dragør skal helt konkret opleves som et sted der er åbent at komme til og åbent for muligheder.


-          Et moderne Dragør. Jeg mener, at vi kan få mere service til borgerne og kommer til at se kritisk på ”kolde hænder” i administrationen – og generelt på hvordan kommunen er drevet.


Skriv til mig på michael@rachlin.dk 


Du kan ringe til mig på 4061 9192 


Under "Nyheder" finder du flere af mine debatindlæg.